Mindre energiforbrug med
isoleret facadesystem

Der kræves meget energi til opvarmning og nedkøling af bygninger, men energiforbruget kan mindskes betydeligt ved at isolere huset udvendigt med lette og miljøvenlige materialer.

Vi benytter StoTherm da det er den idéelle løsning til både renovering og energioptimering af eksisterende bygninger og nybyggeri i ubegrænset bygningshøjde.

Systemet er velegnet til næsten alle underlag og er brandsikkert, diffusionsåbent og modstandsdygtigt overfor mekanisk belastning.

Facaden kan afsluttes med valgfri beklædning, f.eks. puds, natursten eller facadetegl. Vi bistår gerne med idéer til design af facaden samt materiale- og farvevalg.

Ved isolering uden på eksisterende facade kan man med StoTherm Vario opnå samme eller større effekt med mindre isoleringstykkelse, i modsætning til klassisk mineraluld.

StoTherm Vario er den idéelle løsning til renovering og energioptimering af ældre huse på helt op til 2 etager, og løsningen stjæler ikke kvadratmeter fra boligarealet.

Nye bygninger, med en egnet underkonstruktion, som parcel og rækkehuse, vil med stor fordel kunne anvende StoTherm Vario.
Udvendigt kan StoTherm Vario afsluttes med indfarvet puds i mange forskellige farver og strukturer. Vi bistår gerne med idéer til design af facaden samt farve- og strukturvalg.

REDArt® fra Rockwool er et system til isolering og overfladebehandling af ydermure, som er designet til energieffektivitet attraktiv og dekorativ finish.
REDArt fås i en række farver og udvendige teksturer, som kan anvendes til mange bygningstyper i forskellige sammenhænge. REDArt er den sikre løsning, som er nem at arbejde med. Du sparer tid, og dine kunder sparer på installationsomkostningerne.

REDArt kan bruges til både nybyggeri og renoveringsprojekter. I renoveringsprojekter kan det fuldstændigt forvandle facaden på almennyttige boliger, private boliger og mange andre typer af bolig- og erhvervsbyggeri.

REDArt kan anvendes til de fleste typer nybyggeri- og renoveringsprojekter, der er op til 30 m. høje med bagmurskonstruktioner af:
– Beton
– Teglsten
– Letbeton, let klinkerbeton, gasbeton/porebeton
– 15 mm. krydsfiner, 18 mm
– OSB, 32 mm. massivt træ

Kort sagt giver REDArt dig mulighed for at skabe komplette facader i høj kvalitet – facader, der ikke alene er energieffektive, men også æstetiske, robuste og brandsikre. En god løsning både til nybyggeri og facaderenovering.

© Copyright - Energifacader2020 - CVR-nr: 38359452